NG-SEQ-5 er GearMotives nye generation af deres 5-trins sekventielle dogbox. Gearteknologien er den samme gennemprøvede som i deres tidligere kasser — 95 % af gearsættets dele er fælles med Z-SEQ-5 og Z-H-5 — men hele kassen omkring den er tegnet om.
Huset er nyt og GearMotives eget i stedet for et ombygget ZF-hus. Det er stærkere, har kraftigere rullelejer og bedre lejeunderstøtning, og det er stadig på størrelse med en ZF S5D — den passer altså i de samme ophæng og til den samme kardanaksel. Kassen vejer omkring 40 kg afhængigt af opbygning.
Det største nye er det modulære motorfitment. Samme kasse kan bruges til flere motorer, fordi bellhousing og motorfitment er boltet på og kan skiftes. Der findes fitments til BMW M50/S50 og enkelte N50, Toyota JZ og GM LS, og flere er på vej. Med M50-fitment kan kassen monteres i tre forskellige vinkler (0, 20 og 30 grader).
Det gør også servicen nemmere: du kan lade motoradapteren og starteren blive siddende på motoren når kassen tages ud, eller lade hele bellhousingen og koblingsudrykningen sidde og kun trække selve kassen af.
Der er to udvekslingssæt at vælge imellem, og begge er de samme som i de øvrige GearMotive-kasser. Rally/bane har et kortere 1. gear og mindre spring mellem trinnene: 2,23 · 1,71 · 1,38 · 1,16 · 1,00. Drift/drag/rallycross har længere 1. gear og større spring: 2,73 · 1,83 · 1,42 · 1,16 · 1,00. Sig hvilken du vil have når du bestiller.
Gearsættet er kørt med over 1100 Nm i drift og drag. 5. gear er direkte 1:1, så der hverken er støj eller tab i det gear du kører mest i på landevej.
Bemærk: prisen er for selve gearkassen. Bellhousing og motorfitment vælges ovenfor og skal næsten altid med, medmindre du køber kassen som reservedel til en opbygning du allerede har.
Skriv til os hvis du er i tvivl om hvad der passer til dit projekt.