Tilbage til alle Blog indlæg

Automatgearkasser i motorsport: 8HP, DCT og DSG styret af MaxxECU

Automatgearkasser i motorsport: 8HP, DCT og DSG styret af MaxxECU

Flere og flere af de biler, vi får ind, kører med en moderne automatgearkasse i stedet for en manuel. Oftest er det en ZF 8HP fra BMW, men vi ser også DCT, PDK og DSG. Spørgsmålet er næsten altid det samme: hvordan får man gearkassen til at arbejde sammen med en motorstyring fra eftermarkedet?

Vi behøver ikke at åbne gearkassen. MaxxECU snakker direkte med den originale TCU, altså gearkassens egen styreenhed. Det kræver blot en opdatering af softwaren i TCU'en. På mange lignende setups ser man, at gearkassen bliver skilt og bygget om – det undgår vi, og det sparer både tid og penge.

Koblingen kan beholdes, hvis du vil. Med en koblingspedal eller koblingssimulator fra DCT Shifters kan gearkassen til- og frakobles, så bilen stadig kan køres omtrent som en manuel. Simulatoren fås til firewall, pedalbox eller remote montering, med eller uden sensor.

Et eksempel på en gadebil. Jespers BMW E30 har i mange år været udfordret af at få en moderne automatgearkasse til at fungere ordentligt. Vi har bygget en stor del af ledningsnettet om i kabinen, integreret gearkassen og kørt motoren ind – bilen leverer i dag 573 hk på det største program, og motorprogrammet vælges direkte fra bilens tablet. Den har fået paddle shift, valg mellem gearskifte med eller uden shift cut, throttle blip ved nedgearing, shift cut og power retard ved opgearing, fartpilot via bilens originale betjeningsarme og en original BMW M4 F82 DCT-gearskifter med fuld funktionalitet. Sættes bilen i Drag Mode, kan transbrake benyttes.

Til drift sætter vi det op anderledes. Her konfigurerer vi 8HP'eren til ikke længere at op- eller nedgeare automatisk, så køreren har fuld kontrol. Silas' Nissan S13 med 3,2 liters Mercedes M104 og BMW 8HP70 kører netop den opsætning, og her styrer MaxxECU PDM samtidig hele bilens strøm – lys, vinduer, viskere, PWM-styret blæser, vandpumpe og brændstofpumper, alt samlet ét sted.

Skal koblingen kunne holde til effekten, har vi koblingssæt fra Topol Garage fra 900 Nm og op til 1400 Nm. Skiftere og koblingssimulatorer kommer fra DCT Shifters, og skal det hele i stedet være en sekventiel kasse, har vi GearMotive.

Står du med et 8HP-setup, er vi nok dem i Danmark med mest erfaring i det. Skriv til os, hvis du har et projekt på vej – så kigger vi på, hvad der skal til i netop din bil.